Generalforsamling 2011

Mødereferat fra Generalforsamling i Esrum Vandværk
d. 29-03-2011.

 

********

 

Der var indkaldt til ordinær generalforsamling i Esrum vandværk tirsdag d.29. marts 2011 kl. 19.00 i ”Åstedet” i Esrum.

 

Der var mødt 4 personer foruden bestyrelsen og medarbejdere fra Gilleleje Vandværk.

 

 

DAGSORDEN:

 

1. Valg af dirigent.

 

2. Bestyrelsen aflægger beretning om det forløbne år.

 

3. Det reviderede regnskab for 2010 forelægges til godkendelse.

 

4. Budget for 2012 forelægges til godkendelse.

 

5. Behandling af indkomne forslag.

 

6. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen:

6.1 Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer:

Afgår:

 

Afgående fra bestyrelsen er: Søren Schmidt (modtager genvalg)

Afgående fra bestyrelsen er: Lars F. Madsen (modtager genvalg)

 

 

6.2 Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen:

Afgår: Claus Mehlsen (modtager genvalg)

Søren Friis (modtager genvalg)

 

7. Valg af revisorer:

Afgår: Kurt Fog Pedersen, Vejledal Revision (ekstern revisor)

Christian Vang Christensen (intern revisor)

 

8. Eventuelt.

 

 

 

Ad 1) Christian Vang Christensen blev valgt som dirigent, og det blev konstateret, at Generalforsamlingen var indkaldt på lovlig vis, da denne var varslet i overensstemmelse med gældende vedtægter.

 

Ad 2) Formanden Søren Schmidt gav en status for vandværket. I det forløbne år var én af boringerne på vandværket (nr 1. På toppen af bakken) holdt op med at levere vand. Det blev konstateret, at den var skredet sammen, hvilket var forårsaget af, at stålforingen var korroderet bort. Boringen var etableret i 1977. Der blev indhentet to tilbud med henblik på at etablere en erstatningsboring. Geo som var den ene tilbudsgiver angav en pris på 306.750 kr. for at etablere boringen - Et alternativt tilbud fra firmaet Brøker I/S androg 227.000 kr., hvorfor sidste tilbud blev valgt.

Den anden boring (nr. 2) nedenfor bakken har et lidt forhøjet ammoniakindhold.. Det blev oplyst at man af denne årsag kun udvinder 9:1 i råvandsmængder fra henholdsvis ny boring 1 på toppen af bakken og den gamle boring 2 nedenfor bakken.

 

Formanden oplyste endvidere at vandspildet grundet de dårlige anboringsbøjler fra midten af halvfjerdserne stadig er et problem, hvor vandtabet ikke kan negligeres. Anboringsbøjlerne er stærkt medtaget af korrosion og materialekombination har været alt andet end optimal og består af bl.a. stål, messing og aluminium. Vandspildet i 2009 androg 4534 m3 - men har desværre været lidt for opgående i 2010 til 5012 m3. Vandspildet er herved kommet på 13,4% , hvilket ved passage af 10% vandspild udløser en strafafgift på ca. 6.000 kr.

Der blev i alt i 2010 konstateret 4 vandbrud, hvoraf 2 af disse blev lokaliseret ved rutinemæssigt tjek, der bliver udført, når vandmålere udskiftes.

 

Søren Schmidt sluttede mødet med at takke for samarbejdet med Gilleleje Vandværk, og takkede specielt Otto Olsen for at have trådt til, da den nye medarbejde Merete Nielsen, desværre blev ramt af alvorlig sygdom og måtte opgive jobbet. Jobbet er nu overtaget af Vibeke Andersen.

 

Formandens beretning blev taget til efterretning.

 

Ad 3)

Otto Olsen fortsatte med punkt 3, og den nye kasserer Vibeke Andersen deltog også ved general-forsamlingen for at blive introduceret. Den gamle kasserer Otto Olsen måtte træde til, som anført tidligere - efter at være gået på pension, da den tidligere medarbejder Merete Nielsen måtte forlade jobbet grundet sygdom, som nævnt ovenfor.

 

Otto Olsen redegjorde for at der i 2010 var solgt 32.266 m3, hvilket var 475 m3 mindre end i 2009. Samlet indtægt var således fra vandsalg efter m3 forbrug beløb sig til 209.728 kr. Den faste vandafgift fast afgift188.380 kr. tillige med en målerafgift på 14.040 kr.Der var indgået 6.050 kr. i gebyrer. De samlede indtægter androg således 418.199 kr.

 

På udgiftssiden nævnte Otto Olesen en udgift på 15.584kr som vederlag til bestyrelsen og 128.160 i bidrag til fælleskontoret. Vedligeholdelse af ledningsnettet androg 78.713 kr, der omfattede de 4 ovennævnte brud i formandens beretning.

 

Der var brugt 29.151kr. til vedligeholdelse af værkets bygninger og tekniske installationer. Udgiften omfattede renovering omkring bygningerne samt udskiftning af en grundvandspumpe og af en sonde i rent vandstanken.

 

Udgift til målere androg 5.100 kr. Kontrollen af målerpartier foretages sammen med partier fra Gilleleje Vandværk. Der skiftes ca. 30 målere om året. Otto Olsen oplyste at elforbrug beløb sig til 39.142 kr. på værket til udpumpning og indvinding af vand. Svarende til et kWh på 44.899 i 2010 mod et forbrug året før på 41.994.

 

Administration beløb sig til 31.453 kr. Halvdelen af udgiften var til telefon, hvor der er etableret en fast opkobling til vandværkets styring. Resten af udgiften er gebyrer, annoncer og revision samt drift af hjemmesiden.

 

Der er endvidere afholdt udgifter på 4.021 kr. til generalforsamling og diverse bestyrelses møder.

 

Vandanalyser udgør i alt 13.295 kr. Der er foretaget 1 begrænset, 1 bakteriologisk og 1 udvidet analyse samt 1 boringskontrol i det forløbne år. Boringskontrollen foretages hvert 4. år, og det er den, der er årsag til merudgiften i forhold til sidste år.

 

Skatter og forsikringer androg 5.331kr og kontingenter 4.505 kr. der omfatter kontingent til vandværksforening og til kontaktudvalget for vandværker i Gribskov kommune.

 

Grundvandsgebyret blev oplyst at være 18.600 kr. og betales for retten til at indvinde vand. Beløbet er sammensat af en statslig og en kommunal afgift, og kan principielt betragtes som en skat på vandindvinding.

 

Otto Olsen oplyste at der undtagelsesvis var et lille tab på debitorer på 455 kr. Da tabet kun udgør 0,8 promille af omsætningen, behøver tabet ikke give søvnløse nætter - blev det bemærket.

 

Vandspildet er som tidligere anført i formadens beretning over 10 %, hvilket udløser en strafafgift til staten på 6.420 kr.

 

Den samlede driftsudgift andrager derfor 380.283 kr. og dermed et resultat før afskrivninger på 37.916 kr.

 

Der er foretaget afskrivninger på bygninger, ledninger og anlæg med 125.900 kr. Stigningen skyldes den nyetablerede boring, der erstatter boringen på toppen af bakken.

 

Esrum vandværk har haft renteindtægter på 6.364 kr. primært af aftalekonto i banken. Som følge af det lave renteniveau er beløbet mere end halveret i forhold til sidste år 2009.

 

Det samlede resultat bliver et underskud på 81.620 kr. imod et budgetteret underskud på 3.550 kr.

 

Efter gennemgang af driftsregnskabet behandlede Otto Olsen balancen pr. 31/12 2010.

 

På anlægssiden var der etableret en erstatningsboring, da den ene boring brudt sammen i forsommeren 2010. Udgiften hertil havde udgjort 229.552 kr. Dette beløb afskrives med 2 % årligt. (se evt. regnskab)

 

Efter fradrag af afskrivninger udgør anlægsaktiverne 2.113.593 kr.

 

Der er likvide aktiver og tilgodehavender for ca. 1,5 mill. kr., hvorefter den samlede aktivmasse udgør 3,6 mill.

 

Der er kreditorer på afslutningstidspunktet for 614.000 kr.

 

Egenkapitalen er specificeret i regnskabet. Den er reduceret med driftsunderskuddet på 81.620 kr.

 

Som følge af nybyggeri i Esrum er der indbetalt 101.970 kr. i tilslutningsafgift for 6 nyudstykkede ejendomme på Hovedgaden 27. Af tilslutningsafgiften vedrører 36.840 kr. etablering af nye stikledninger, hvoraf 19.430 kr. er afholdt i 2010, medens resten 17.410 kr. er henlagt til udførelse i 2011.

Egenkapitalen udgør herefter knapt 3 mill. kr.

 

Der er således balance mellem aktiver og passiver med 3.622.444 kr.

 

På de resterende sider i regnskabet er der specificerede noter og bemærkninger. De fleste af dem betonede Otto Olsen, at han allerede nævnt her ved gennemgangen. Regnskabet findes på hjemmesiden http://www.esrumvand.dk/

 

Regnskabet blev godkendt uden anmærkninger.

 

 

Ad 4) Otto Olsen gennemgik ligeledes budgettet for 2012, den blev fremført med sammenligningstal for regnskab 2010 og det forventede 2011 regnskab. Samtlige budgettal er ligeledes tilgængelige på hjemmesiden http://www.esrumvand.dk.


 

Budgetoversigten er opdelt i et driftsbudget, anlægsbudget og likviditetsbudget.

 

Vandafgifterne, der blev ændret fra 1/1 2009, fortsætter uændret i 2011 og 2012. Vandværkets priser og det mængdemæssige beregningsgrundlag for de enkelte år ser således ud:

 

Vandafgifter excl. moms og statsafgift 2010 2011 2012

Fast afgift pr. år pr. enhed 650 kr. 650 kr. 650 kr.

Antal enheder vedr. fast afgift 291 294 297

Målerafgift pr. år - standardmåler 60 kr. 60 kr. 60 kr.

Større målere (QN 2,5 og QN 6) 80/110 kr. 80/110 kr. 80/110 kr.

Pris pr. kbm 6,50 kr. 6,50 kr. 6,50 kr.

Forventet salg i kbm 32.600 32.600 33.000

Faktisk salg i kbm 32.266

 

De mængdemæssige ændringer er forårsaget af de 6 nye parceller, der blev nævnt i Otto Olsen tidligere gennemgang af regnskab for 2010 og som forventes tilgangsført i løbet af 2011 og 2012.

 

Andelen af fælleskontorets drift reguleres i forhold prisindekset og antal forbrugere.

 

Den normale udgift til almindelig vedligeholdelse af ledningsnettet fastsættes til 40.000 kr. pr. år.

 

Målere: Der udskiftes 25-30 standardmålere pr. år, som nævnt tidligere af Otto Olsen.

 

På driftsbudgettets udgiftsside er budgetposterne i øvrigt beregnet ud fra de nu kendte tal og i aktuelt prisniveau. Det forventes, at vandtabet igen kommer under 10 %.

 

På anlægsbudgettet afsættes der som hidtil et årligt beløb på 100.000 kr. til udskiftning af ældre stikledninger. Vandværket har en del ældre stikledninger, der udgør en potentiel risiko for fremtidigt vandspild. Hvis vandspildet kommer over 10 %, medfører dette som tidligere nævnt i formandens beretning en strafafgift til staten. Den planlagte ledningsrenovering er for at holde tabet under 10 %.

 

Der har gennem de sidste 10 år været afsat 300.000 kr. til renovering af hovedledninger og stikledninger i Klostergade i forbindelse med kommunens planer for renoveringen af vejbelægningen. Da der ikke p.t. tilsyneladende ikke forefindes planer hos kommunen om tiltag af den art, er budgetposten nu slettet, da budget skal være retvisende.

 

I 2011 er afsat 10.000 kr. til færdiggørelse af erstatningsboringen samt 17.410 kr. til etablering af vandledninger i den nye udstykning ved Hovedgaden 26. Sidstnævnte beløb er indbetalt til vandværket af udstykkeren i 2010. Endvidere er der afsat 48.000 kr. til renovering af bygninger og 120.000 til renovering af boring 2, der ligger nedenfor bakken. Renoveringen består i at undgå sammenskridning, som det skete i boring 1.

 

Driftsbudgetterne for 2011 og 2012 udviser små driftsunderskud. Men den nettolikvide beholdning pr. ultimo 2010 betragtes som tilstrækkelig.

 

Budgettet blev godkendt.

 

 

Ad 5) Der var ikke indkommet forslag

 


Ad 6)- valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. -

 

 

Søren Schmidt og Lars F. Madsen modtog alle genvalg til bestyrelsen. Claus Mehlsen og Søren Fries blev begge valgt som suppleanter

 

Ad 7)- valg af revisor:

Dette punkt blev ligeledes vedtaget af generalforsamlingen; idet Kurt Fog Pedersen ”Vejledalsrevision”, blev genvalgt som ekstern revisor. Denne revisor har det egentlige juridiske ansvar for regnskabet.

Som kritisk revisor blev Christian Vang Christensen valgt.

 

Ad 8) Eventuelt - Der var ingen punkter her.

 

 

Deltagere i generalforsamlingen fra EV: Søren Schmidt (formand), Svend-Erik Lorentzen (næstformand), Per Møller (sekretær) og Søren K. Nielsen. Finn Drewsen og Otto Olsen deltog fra Gilleleje vandværk tillige med den nye kasserer Vibeke Andersen og Vandværksassistenterne Ivan Begtrup og Max Hansen.

 

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Søren Schmidt som formand, Svend-Erik Lorentzen som næstformand, Per Møller (sekretær), Søren K. Nielsen (bestyrelsesmedlem) og Lars F.

Madsen (bestyrelsesmedlem).

 

Per Møller

1. april 2011

 

 

 

       
   
 

Søren Schmidt

Forma

 

Svend-Erik Lorentzen

Næstformand

 

Søren K. Nielsen

Bestyrelsesmedlem

 

 

Christian Vang Christensen

Dirigent

 

 

Lars F Madsen

Bestyrelsesmedlem

 

 

Per Møller

Sekretær

 


Forrige side: Referater
Næste side: Generalforsamling 2026